Når blikket bevæger sig hen over landskabet, ser man glimtvis organiske motiver. Værkerne, du har foran dig, er abstraktioner over vildsomme grøftekantplanter, som de tager sig ud i Åby omkring Havebyen og Kulgården ved Åbyhøj, forstad til Aarhus.
Det er de visuelle indtryk fra det nære, man møder i hverdagen, der optager mig. I det kultiverede vilde landskab, vokser forskellige plantearter side om side, hver med deres blad-og stilkformer, højder, drøjder og nuancer af grøn. Ser man nærmere på virvaret af planter, består de alligevel af små fine øer placeret indbyrdes viklet ind indimellem hinanden.
Jeg ser planterne for, hvad de er: Smukke organiske vækster, der i al deres forskellighed taler til sanserne med deres taktilitet, farveflor og formmæssige forskellighed. Men også som et udtryk for vores verden som forbundet. Et billede på en art infrastruktur, som når globale og internationale samfund er indbyrdes i forhold til hinanden, og som når vi mennesker berøres af hinandens tilstedeværelse ved vores indbyrdes relationer.
Det er malerier i små formater, men jeg forestiller mig altid, at motivet fortsætter uden for papiret, det er malet på. Du ved, at der foregår og findes mere i verden end det, du selv kan mærke nu og her.
